Hvad skal jeg vælge? Forskelle mellem K9 Crew-selen og Julius K9-selen
Dogstyling.dk får mange henvendelser, hvor folk spørger til forskellen mellem Julius K9-selen og K9 Crew-selen. Det virker, som om der er mange, der tror, det er den samme sele. Der er også nogle, der tror, at de har købt en Julius K9-sele, når vi sender dem vores K9 Crew-seler.
Det er selvfølgelig ikke så godt, så derfor vil vi skrive lidt om de to seler, der altså både kommer fra forskellige brands og er ret forskellige seler, selvom de begge to er til hunde. Det er Julius K9, der er den mest kendte blandt hundeejere, men K9 Crew-selerne har på det seneste vundet indpas på grund af deres større sikkerhed og bedre komfort.
Artiklen er inddelt i fem kategorier:
- Komfort for hunden
- Sikkerhed for dig og hunden
- Materiale
- Pris
- Hvilke type hunde der typisk er målgruppen for selerne
Vi håber, det hjælper med at gøre forskellen på de to typer seler tydeligere.
1. Komfort for hunden
På selerne fra K9 Crew er der hele fire justeringsmuligheder. Det gør, at man kan indstille selen præcis til din hund og dens særlige kropsmål. På K9 Crew-selen er der også en brystplade, der er mere holdbar og stabil end på Julius K9-selen. Brystpladen sikrer selen et bedre greb på hunden, så selen simpelthen sidder bedre og ikke rykker sig så meget rundt. På Julius K9-selen er der en vandret strop, der kan have stor betydning for hundens komfort, især fordi stroppen på Julius K9-selen ikke kan justeres. Brystpladen på K9 Crew-selen kan justeres op, ned og til siderne, så den sidder helt tæt på brystet og ikke glider opad og sætter sig tæt mod halsen, som det indimellem ses ved Julius K9-selen. Skulle du have en stærk hund, der trækker meget i selen, øger brystpladen samtidig komforten for hunden, når du trækker imod hundens retning.
2. Sikkerhed for dig og hunden
En helt afgørende forskel mellem de to seler er, at hunden har langt, langt sværere ved at komme ud af K9 Crew-selen end ved at komme ud af Julius K9-selen. Det skyldes, at du på Julius K9-selen lægger selen over hovedet på hunden og spænder mavestroppen til. På K9 Crew-selen løfter du hundens ben igennem selen og spænder derefter mavestroppen til. K9 Crew-selen har altså en ekstra rem, der går mellem hundens ben, og det gør det langt sværere for hunden at komme ud af selen.
3. Materiale
K9 Crew-selerne kommer i flere forskellige farver og størrelser. Spænderne er lavet af stærkt plastic, der bliver testet indtil flere gange. Og ’sadlen’ i selen er dækket med cordura (nylon, der kan være blandet med bomuld), der er let at rengøre.
4. Pris
Du kan få en Julius K9-sele helt ned til 119 kroner. Generelt ligger deres bedste seler dog i spændet mellem 250 kroner og 400 kroner. K9 Crew-selerne er generelt en smule dyrere og ligger i prisklassen mellem 349 kroner og 449 kroner.
5. Typiske hunde i målgruppen
Begge brands har udviklet deres seler med afsæt i militær- og politiarbejde, så de nu i udstrakt grad bliver brugt af private hundeejere. Man kan sige, at selerne er miniudgaver af de arbejdsseler, som professionelle giver deres hunde på. Derfor er det også typisk større hunde, der har gavn af selerne, men der er efterhånden flere og flere hundeejere, der investerer i hundeseler, fordi det giver en bedre kontrol med hunden, og det samtidig giver hunden bedre komfort. Begge modeller har udviklet en bred vifte af selestørrelser, så der nu kan købes seler helt ned til hvalpe.